Jeg har solid politisk erfaring fra kommunalpolitik – og en erhvervskarriere indenfor HR, voksenundervisning og forandringsledelse. Jeg og min familie har boet i Nordsjælland siden 1997.
Jeg er byrådspolitiker i Furesø Byråd (siden 2018) og driver sideløbende Hessner-Consult som soloselvstændig på 15. år.
Privat: Jeg er storesøster, foreningsmenneske og passioneret omkring det jeg gør. Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg gerne villet ændre ting og tage ansvar – nok mest for andre. Som elitegymnastiktræner, i studenter-politik og i diverse foreninger og bestyrelser. Jeg er vokset op i Californien og Søborg, boet på Frederiksberg og flyttede til Værløse i 1997, hvor jeg har boet lige siden med min mand og to børn, Oliver og Katarina, som nu er fløjet fra reden. Min mand arbejder som strategisk ejerlederrådgiver for danske SMV´er, og jeg selv underviser bla. offentlige projektledere i projekt- og forandringsledelse.
Professionelt – uddannelse & karriere (LinkedIn)
Mine forældre arbejdede som hhv. klinikassistent, senere butiksejer (mor) og litograf (far). Jeg voksede op med min bror i Gladsaxe og blev familiens første student – mat/fys fra Gladsaxe Gymnasium. Sideløbende var jeg elitegymnastiktræner og aktiv forbundsdommer.
Jeg fandt derfra til CBS, hvor ”Mennesket i organisationen”, arbejdspsykologi og personaleledelse blev min passion. Jeg skrev speciale om at lede vækstvirksomheder. Min karriere har siden kredset om roller som HR-partner, Managementkonsulent, Regionschef og nu soloselvstændig på 15. år med Hessner-consult.
Jeg underviser fast hos DJØF, Komponent og CBS i bla. projekt- og forandringsledelse samt facilitering. Jeg har herigennem mange kontaktflader giver god synergi til mit politiske virke,
Politisk – Tillidshverv & Bestyrelsesposter:
Jeg har en solid, politisk og organisatorisk erfaring i Radikale Venstre. Jeg har altid stemt radikalt, også før jeg meldte mig ind i partiet som 29-årig. Mit store idol var Lone Dybkjær – den saglighed og vedholdenhed, som hun stod for. Jeg oplevede et parti der lagde vægt på både ”hjerne og hjerte”, var grundig, saglig og prøvede at se en sag fra to sider. Og…tager fremtiden alvorligt. Ift generationsansvar, klima og bæredygtighed.
Bestyrelser:
Tine Hessner (B)