Bæredygtig grøn omstilling skabes med grønne investeringer i forskning og uddannelse og en massiv indsats for at omlægge energiforsyningen – NU. Med vind og sol kan Danmark være mere end selvforsynende.

Energiøer viser vejen og der skal frigøres arbejdskraft til at anlægge fjernvarme. 
Danmark skal være 110% Grønt.

Vi skal have renere vand – og bedre mad. Mere plantebaseret.

Vi skal være CO2-neutrale i 2040 – og i 2050 skal vi fjerne mere end vi tilfører. Drivhuset skal afmonteres. Derfor må Klimaloven revideres.

Grønne afgifter på flyrejser og anden drivhusgasudledning er en god vej frem mod et Danmark vi kan være bekendt at overlevere til den næste generation.

Vi mangler arbejdskraft i både den offentlige og private sektor.

På velfærdsområdet mangler vi hænder og hoveder til børn og ældre. Hvis vi tænker nyt finder vi nøglen til arbejdskraftudfordringen. Der skal være større fleksibilitet i arbejdstid og faggrænser, mere omskoling og efteruddannelse, flere investeringer i velfærdsteknologi – og så skal vi smidiggøre adgangen for  international arbejdskraft. 

Flere skal nemlig arbejde mere – henover livet, men i varieret mængde så det passer til livssituationen. Vi skal derfor også gøre op med Arne-pension og efterløn, så der ikke er en automatik mellem alder og tidlig tilbagetrækning, men en kobling til slid og helbred i stedet.

Seniorpensionen fastholdes som i dag målrettet de nedslidte.

Vi skal ændre modregningen i folkepension, således at ældrestyrken fortsat kan bidrage til arbejdsmarkedet – efter evne.

Indenfor sundhedsområdet skal arbejdsklimaet forbedres. Kolleger må komme til – fra udlandet, eller via omskoling – og området tilføres flere midler efter 20 års udsultning. 

For dagtilbud og skole skal der også skaffes flere hænder – og sættes ind med “frisættelse” til mere lokal faglighed, så børn og unge mødes med nærvær. 

Vi skal genskabe tillid til politikere og demokratiet. Det har vi et fælles ansvar for på tværs af partierne. Mere samarbejde – mindre polarisering. 

Vi kan godt og har senest vist det ved det nationale kompromis. Dem skal vi have mange flere af med partier bredt over midten. Det sikrer langtidsholdbarhed – og reformer der virker.

På det personlige plan skal vi være ærlige og holde hvad vi lover – også når det er svært.

Radikale Venstre ønsker en sammenholdsregering over midten i dansk politik. Det tror vi er det bedste for Danmark med de store opgaver vi står overfor – på klima, energi, inflation, velfærd, trivsel og tillid.

Uden et stærkt erhvervsliv har vi ikke fundamentet for et stærkt velfærdsssamfund. Det skal derfor være attraktivt at drive erhverv i Danmark – store som små virksomheder – med afsæt i en forståelse af Danmarks styrkepotentialer.

Danmark bygger på viden. Massiv investering i forskning og uddannelse er derfor en selvfølgelighed i en radikal erhvervspolitik.

Vi skal fremme forholdene for iværksættere. Når det gælder rammebetingelser skal der fjernes administrativt bøvl, og vi skal se på socialt sikkerhedsnet for eksempelvis frie agenter, soloselvstændige, GIG-workers mm.

Fremtidens arbejdsmarked er under forandring og klassiske lønmodtager/arbejdsgiverforhold det dermed også.

Rammebetingelserne for de større virksomheder omhandler bla fysisk og digital infrastruktur og adgang til arbejdskraft.

Vi skal gøre det nemmere for virksomhederne at bruge international arbejdskraft. Sænke beløbsgrænsen til 360.000 permanent. Afskaffe kravet om dansk bankkonto. Forbedre positivlisten for faglærte og tilbagerulle stramningerne på working-holiday-ordningen. 

Vi skal have styrket viden om og ledelse af Demokratiske virksomheder, give bedre muligheder for medarbejdereje og samme offentlige tilskudsmuligheder som andre virksomhedsformer.

Vi skal nedsætte kapitalkravet for anpartsselskaber til 20.000 – og mikrovirksomheder skal kunne vælge skat af udloddet overskud. 

F&U-fradragene på 130 procent bør gøres permanente for det vil styrke konkurrenceevnen. 

Vi skal understøtte  brancher med stort potentiale, feks. indenfor film-  og medieindustri, biotek og sundhed gennem vores erhvervsfremmesystem, men også gennem øget andel af forskningsmidler til feks. Bio/Pharma og grønne teknologier – fra 1% til 1,5%.

Endelig skal vi bidrage til en bæredygtig udvikling af erhvervslivet – også gennem regulering.

Meget regulering kommer via EU – f.eks. green deal og det nye “metersystem” – men vi bør også kigge på mulighederne for at understøtte grøn omstilling via feks. afgiftsfritagelse på grøn strøm, mulighed for at sælge overskudsvarme, bedre vilkår ift opsætning af solceller mm. Her har det offentlige en vigtig rolle i virksomhedernes grønne omstilling og bidrag til Verdensmålene – både på Doughnuttens ydre ring: Den maksimale grænse for presset på kloden – og Doughnuttens inderste ring – det minimale niveau af sociale ansvarlighed – med etablering af fleksjob, praktikker, uddannelse mm. 

*Doughnutten refererer til Kate Raworths visualisering af ansvarlighed